Metrik och musik

I mange metriske arbejder i de senere år er slægtskabet mellem metrik og musik kommet i forgrunden. Det er blevet et mere fremtrædende synspunkt at metrik har noget med musik at gøre - idet nogle af de fænomener der er afgørende i musik, såsom tid og rytme, også spiller en central rolle i metrik. Men hvor vidtrækkende er dette slægtskab? Indgår tid, rytme, frasering m.v. i metrikkens teori på samme måde og med samme status som i musikkens? Hører disse begreber alene hjemme i fremførelsen af poesi, eller også i læsningen og i "selve teksten"? Hvilken rolle spiller de for oplevelsen af poesi? Har de en "objektiv" eller en "subjektiv" status? Hvad er overhovedet objektivt, og hvad er subjektivt i metrik? Kan man tale om at metriske fænomener, bl.a. dem som minder om musikalske fænomemer, har en betydningsside, og i så fald hvordan? Kan metrikken lære noget af de forskellige forsøg på at tale om musikalsk "semiotik"? Kan forståelsen af "musikalske" fænomener i metrik ændre eller berige vor opfattelse af hvordan poesi skal fremføres, og hvordan vi skal undervise i og med poesi? Disse spørgsmål udgjorde indbydelsen til den 7. nordiske metrikkonference, afholdt i København d. 12.-14.11. 1999. De gav betydelig genklang, at dømme efter at 18 foredrag og 38 deltagere blev anmeldt til konferencen. Artiklerne i denne samling er udvidede og gennemredigerede udgaver af foredrag fra konferencen. De udviser en meget stor spændvidde både i tema, orientering og grad af konkrethed, hhv. abstraktion. Det bør man se som en styrke. Det er en glæde hermed at demonstrere at interessen for metrik i de nordiske lande ikke er et snævert specialiststudium, men at den både er levende, dybtgående og bred. Christian Kocks förord