Dette retsfilosofiske storværk er det første af sin art på dansk og udfylder et tomrum i juridisk og samfundsvidenskabelig undervisning og forskning. Bogen er bygget op omkring en række historiske og teoretiske kapitler, der trækker en linje fra antikken, middelalderen og oplysningstiden over bl.a. retspositivismen i første halvdel af det 20. århundrede, den amerikanske pragmatisme og til nyere teorier i europæisk og amerikansk retsfilosofi. Desuden sættes der fokus på centrale temaer som feminisme, retfærdighedsfølelse og retsøkonomi. Bogens kapitler er ledsaget af uddrag fra nogle af de største retsfilosofiske værker igennem tiden - flere af disse foreligger her for første gang på dansk. Kapitlerne er skrevet af førende forskere og eksperter på tværs af de danske retsfilosofiske miljøer. Redaktører: Ole Hammerslev, Henrik Palmer Olsen Forfattere: Jørgen Dalberg-Larsen, Ole Hammerslev, Henrik Palmer Olsen, Silvia Adamo, Peter Blume, Stine Jørgensen, Thomas Riis, Sten Schaumburg-Müller, Bjarke Viskum, Emily Hartz, Per Andersen, Jesper Ryberg
Åtkomstkoder och digitalt tilläggsmaterial garanteras inte med begagnade böcker